Er foreningens medlemsblad.
Udgivelsestidspunkterne er: 15. februar, 15. maj, 15. august og 15. november.
Deadline er 1 måned før, men meget gerne tidligere.
Telegrafkurerens redaktion består af redaktøren, der støttes af og arbejder sammen med et bladudvalg, der består af 3 medlemmer, samt en suppleant.
Redaktør, bladudvalgets medlemmer og suppleant vælges for et år ad gangen på det årlige Sendemandsmøde (Landsforeningens generalforsamling), der afholdes på skift i de 5 lokalafdelinger i maj måned.
Hver afdeling udpeger en referent, der skriver og aflevere lokalafdelingens indlæg til bladet, ligesom et hvert medlem af Soldaterforeningen kan få optaget et indlæg, der i sagens natur skal være af almen interesse for Soldaterforeningen og/eller dets arbejde.
Fra 25. maj 2024 er det blevet muligt, at modtage Telegrafkureren som PDF-fil til din e-mailadresse. Dette er naturligvis helt valgfrit om man vil have bladet som papir med posten eller som PDF til ens e-mailadresse.
Tilmelding: Pr. e-mail kd.94173218443491SRT1732184434@FDP1732184434 med info om navn, fuld postadresse, afdeling og e-mailadresse.
Medlemmer fra Sydsjælland afdeling står for redigering, trykning, samling, hæftning og distribution af medlemsbladet.
Af trykketekniske årsager kan vi desværre kun bringe fotografier/tegninger i sort/hvid (gråtoner) i vores papirtrykte medlemsblad.
Illustrationer i form af simple stregtegninger i sort/hvid kan trykkes i bladet uden begrænsninger. Selvom redaktøren har et pænt stort udvalg af disse, mangler vi en del, især soldatertegninger og tegninger af militærhistoriske mindesmærker, f. eks. Landsoldaten og Dybbøl Mølle.
Er du i besiddelse af sådanne, er du mere end velkommen til, at sende dem til redaktøren, men pas på en eventuel ophavsret (copyright).
Hvis tegningen er ophavsretlig beskyttet skal der medfølge en skriftlig tilladelse fra ophavsindehaveren.
Fra 1. september 2009 overtog bladredaktionen også redaktionen for Telegraf-Regimenternes Soldaterforenings hjemmesider.
I modsætning til det papirtrykte medlemsblad, kan vi på hjemmesiderne bringe alle former for tegninger og grafik, herunder fotografier i både farver og i gråtoner.
Videofilm kan i begrænset omfang også lægges på hjemmesiderne. Videofilm fylder meget og vi har begrænset plads på vores server.
Link til videofilm/klip (mirrored link) kan i princippet lægges på ubegrænset, men redaktøren vil forsøge at begrænse det til et minimum, da redaktøren ikke har fuld kontrol over disse videoklip, da de ikke ligger på vores server.
Hvis videoklippet fjernes eller linkadressen ændres uden at vi får besked, så linker vi bare til en ikke eksisterende side/videoklip.